Velkommen til Farsbrød.dk

Her på siden kan du finde lige netop den opskrift på farsbrød som du står og mangler. Vi har taget udgangspunkt i fire forskellige kategorier – klassisk farsbrød, amerikansk farsbrød, farsbrød fra middelhavet samt asiatisk farsbrød. Under hver kategori kan du finde en eller flere opskrifter på farsbrød fra området. For at få en samlet oversigt over de tilgængelige opskrifter på farsbrød kan du trykke på ‘opskrifter’ i bjælken ovenfor.

Hensigten er at udvide samlingen med et par opskrifter om måneden. Grunden til at vi ikke tilføjer flere ad gangen er, fordi vi skal kunne stå inde for hvert farsbrød der udgives.

Farsbrød, som også bliver kaldt ‘forloren hare’, har sine rødder helt tilbage fra romertiden, hvor retten er blevet beskrevet i romernes udgave af en kogebog kaldet ‘apicius’. Senere er opskriften på farsbrød blevet viderebragt til en række forskellige lande og undertiden revideret; i Filippinerne er den typiske opskrift på farsbrød fx med ingredienserne hakket svinekød, revet gulerødder, pølser og hele hårdkogte æg som bliver rullet ind i aluminium og dampet i en times tid inden servering. Denne opskrift vil blive bragt så snart den er afprøvet!

Har du selv en opskrift på farsbrød som du ønsker at få slået op herinde eller har du ris & ros er du meget velkommen til at skrive til os på: farsbroed@hotmail.com

Skriv et svar