Amerikansk farsbrød med bacon

Sværhedsgrad: middel

Tilberedningstid: ca 1½ time

Ingredienser:

500 g hakket kalv og flæsk
500 g hakket lam
8-10 skiver bacon
1 stort løg
200 g champignon
2 fed hvidløg
150 g valnødder
1 dl rasp eller 1½ dl hvedemel
1 æg
1 bundt bredbladet persille
2 spsk ketchup
1 spsk stærk sennep
2 tsk Worcester sauce
3 tsk salt og pebber

 


 

Start med at hakke løget fint og kom det over på en varm pande med lidt olie. Steg indtil de bliver bløde og kom herefter finthakkede champignoner samt de to pressede hvidløgsfede ved. Når væsken er fordampet stilles panden til afkøling. Efter ca. 5 minutter blandes alle ingredienser (pånær baconskiverne) i en stor skål og æltes godt igennem indtil farsen har fået en god og fast konsistens. Herefter formes farsen som et franskbrød og lægges i et ildfast fad, og til slut lægges skiver af bacon på tværs over farsbrødet og foldes ind under dette. Kom fadet ind i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 50-60 min eller indtil kødsaften er klar, og lad den efterfølgende hvile ca. 5 min inden den skæres i skiver.

Tilbage til forsiden – farsbrød

Hvis du søger efter et flyttefirma København, så besøg desuden vores nye samarbejdspartner Fragtopgaver.dk