Farsbrød for børn og barnlige sjæle

 Sværhedsgrad: Nem

Tilberedningstid: ca. 1½ time

Ingredienser:

1 kg hakket oksekød
200 g cocktail-pølser
8-9 skiver bacon
2 æg
1 dl hvedemel
3 tsk salt
1 tsk peber

 


 

Skær cocktail-pølserne ud i skiver. Bland herefter alle ingredienser i en skål og ælt farsen indtil den er fast. Der vil altid være nogle skiver pølser som ikke hænger ved, men de kan presses fast når farsbrødet skal formes. Form herefter farsen som et franskbrød og læg baconskiverne henover på tværs (i dette tilfælde brugte vi kalkunbacon som fungerede rigtig godt).

Bag farsbrødet i en forvarmet ovn i 45-55 min ved 200 grader eller indtil kødsaften er klar. Lad den efterfølgende hvile ca. 10 min inden servering.

Tip: Som tilbehør lavede vi grove hjemmelavede pommes frites, hvor vi skar kartoflerne i både og beholdt skrællen på. Efterfølgende blev de blandet med olivenolie, paprika og salt og bagt i ovnen i 20 min ved 200 grader.